FRA KØKKENET · KIMS VANILJEPROJEKT
En flaske fuld af forventning.
Jeg er tosset med vanilje. Duften, de små sorte korn og smagen, der får mig til at vende tilbage til den samme klassiker. Så selvfølgelig måtte jeg prøve at lave min egen vaniljeekstrakt.
Fortalt af Kim
NYSGERRIGHED PÅ FLASKE
De små korn skal også kunne smages
Når jeg spiser vaniljeis, holder jeg af at se de små sorte korn. Men jeg vil også kunne smage vaniljen. For mig er ekstrakten et supplement til vaniljestangen, som kan give smagen mere fylde.
Jeg bruger vaniljeekstrakt i mit køkken, men havde lyst til at undersøge, hvad jeg selv kunne få ud af råvaren. Det blev begyndelsen på et projekt, hvor tålmodighed fylder mindst lige så meget som arbejdet.
Forskellige stænger, samme nysgerrighed
Til forsøget valgte jeg vaniljestænger fra Mexico, Tahiti, Madagaskar og Papua Ny Guinea. De havde forskellig duft og størrelse, og netop den forskel gjorde mig nysgerrig.
Jeg valgte en blanding af mørk rom og vodka som udgangspunkt. Flasken med patentprop blev mit lille eksperiment: noget at følge over tid og glæde sig til at smage.
SAMME PROJEKT · TO TIDSPUNKTER
Man kan næsten se tålmodigheden.
Et køkkenprojekt i sit eget tempo
Jeg regnede med at lade forsøget strække sig over omkring et halvt år. Billederne viser starten og flasken efter to måneder. Farven fortæller, at noget er i gang; det endelige resultat må smagen afgøre.
Det er noget af det, jeg holder af ved arbejdet med is. Der er altid en råvare, jeg kan lære bedre at kende, eller et lille forsøg, der giver mig lyst til at prøve igen.
Gode ting tager tid. Også i mit køkken.